En lille historie om hvordan vi endte til World Dog Show 2023 som helt nye udstillere.

Fortalt af Camilla.

Det var egentlig slet ikke noget, jeg overhoved havde overvejet, at melde Merle til. For World Dog Show lyder så fornemt, og Merle og jeg er jo helt nye i gamet. Jeg har aldrig udstillet hund før; Men så fik jeg jo denne lille skønne landseerpige fra Landseergården, med det magiske navn Landseergårdens Magic Merle. Og hun har i den grad levet op til sit navn.

Så selvom jeg for et år siden, ville have forsvoret at hundeudstilling, er for skøre mennesker, der har bildt sig selv ind, at hunden også godt kan lide det, og jeg sagde til min opdrætter Vibeke, at hun ikke behøvede at tænke udstilling, når hun valgte den hvalp, jeg kunne få, så sneg jeg mig alligevel afsted til KHKG i Køge oktober 2022. Vi løb den forkerte vej rundt i ringen, og jeg havde helt almindeligt halsbånd og line med til Merle.

Jeg stillede mig foran dommerbordet, så den søde ringsekretær måtte guide mig om på den anden side, så dommeren kunne se min skønne hvalp. Den dag i Køge endte med to gange SL, samt 3. og 4. BIS i babygruppen. Og så blev jeg åbenbart smittet af en vanvittig udstillings virus, for siden da er det blevet til mange udstillinger, og i dag vil jeg til hver en tid hårdnakket påstå, at det her udstillingssjov både er noget jeg og Merle hygger os med.

I starten af januar 2023, henleder en god hundeven min opmærksomhed på WDS 2023, og spørger om vi ikke skal med. Jeg griner først og tænker, arhhhh er det ikke lige lidt vildt, vi er jo helt grønne bag ørene. Men da det viser dig, at Merle og jeg er på ferie i Verona i Italien ugen inden WDS, begynder en plan at forme sig. Vi kunne jo kører forbi Geneve på vejen hjem, og ”bare lige for sjov” deltage. Så jeg lukkede øjnene og meldte Merle til Juniorklasse alle tre dage.

Min forventning var, at hvis jeg ”bare” kom hjem fra Geneve med min Merle med et VG, så var jeg mere end stolt.

Tænk hvis min hund kunne få af vide , at hun var en rigtig god racerepræsentant på Verdens største hundeudstilling, det ville være mere end nok. Inden WDS tog vi til EDS, hvor Merle fik Excellent begge dage, men vi fik også af vide, at hun manglede at vokse sig ind i mere krop, hvilket var helt fair, for hun var blevet en ranglet teenager. Men det at hun fik excellent til EDS, gav mig mod til at tænke, at vi har da også lov til at deltage i WDS, selvom vi er nye og uerfarne.

Da vi efter en skøn ferie i Italien ankom til WDS, blev vi mødt at de sødeste hundegale mennesker med Landseere og andre skønne racer fra mange forskellige lande, og der var ingen, der sagde til os, at vi ikke hørte hjemme til WDS. Tværtimod blev vi mødt med venlighed, gode råd og opmuntring. Jeg havde badet Merle i hotellets bruseniche natten inden første udstilling, men fordi der var næste 40 grader dernede, gik tørring af pelsen ret tjept. Så vi var klar til at deltage til Geneve Grand Prix, der var den første dag for os i ringen.

Vi blev mødt af en utrolig imødekommende Schweizisk dommer, der slog hænderne sammen, da hun så på Merle, mens hun udbrød, ”This is how a Landseer is surpose to look like”. Så jeg tænkte, det er vist ikke helt galt med min skønne Merlemus, og skuldrene røg lidt ned. Merle fik excellent med CK og blev bedste junior. Så var WDS ligesom skudt i gang for os. Ved Specialties skete næsten det samme. Den irske dommer sagde til mig, mens han kiggede på Merle, ”I can see you put a lot of hard work in your dog, and I think she is in excellent condition”. Merle fik Excellent med CK og blev bedste junior. Nu stod jeg pludselig med en hund, der var blevet Schweizisk udstillings junior champ, og det var aldrig faldet mig ind kunne være en mulighed.

Den sidste dag på WDS var stemningen noget forandret i hallen. Det var tydeligt, at nu var der noget på spil, og det kunne mærkes blandt hundene og deres mennesker. Der var mere larm, flere hunde der stillede op, mere frustration og flere alvorlige miner. Vi gik i ringen, og Merle gjorde det bare skide godt. Hun blev bedste juniortæve med Excellent og CK, og jeg var pavestolt af min skønne pige. Jeg ville selvfølgelig gerne have været i store ring igen, men samtidig var vi alle så utrolig trætte efter tre udstillinger og alle de indtryk, vi havde fået. Så vi pakkede vores ting sammen i en fart og kastede os ind i bilen og kørte hjemad mod Danmark og lidt glade for, at vi ikke skulle vente til sen eftermiddag for at komme i store ring.

Jeg var meget tilfreds med Merles fine høst 3 gange Schweizisk cert og junior Cacib. Merle havde klaret det ud over al forventning. Som den nybegynder jeg er, havde jeg ikke forstået, at når man vinder i køn, bliver man Junior World Winner, så da Merle vandt over de andre Juniortæver, og folk klappede helt vildt, var det fordi hun havde fået en fin titel. Jeg synes godt nok, det var en lidt voldsom reaktion, fra de andre udstillere, men så tænkte jeg ikke mere over det. Jeg tog Merles rosset og lagde den i pose. Da jeg fra bilen på vej mod Danmark skrev til Vibeke og fortalte, at Merle var blevet bedste juniortæve, men ikke bedste junior denne sidste dag, skrev Vibeke et stort tillykke tilbage, og at nu var Merle jo Junior World Winner. Jeg skrev, det tror jeg ikke hun er, for hun skulle jo ikke i de store ring. Men Vibeke der er ”lidt” mere erfaren og vidende end jeg om udstilling fastholdt, at Merle da var blevet Junior World Winner, og jeg tænkte, nåh, men det må vi da lige tjekke. Så det gjorde jeg, og jo den var squ god nok, Merle var blevet Junior World Winner, og det havde jeg slet ikke opdaget.

På en rasteplads i Tyskland åbner jeg døren til bagsædet, hvor alt vore bagage var blevet kastet ind, da vi pakkede bilen, og ud faldt Merles rosset fra WDS, og på den stod der med store guldbogstaver Junior World Winner. Jeg fatter stadig ikke, hvordan jeg kunne overse dette………..