Racestandard


Suleika (8-10 uger)

Landseer (Europæisk-kontinental type)


Oprindelsesland

Tyskland/Schweiz

Anvendelse

Vagt- og selskabshund

Klassifikation




FCI gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhund), Sektion 2.2 (Molosser, bjerghunde)

Uden brugsprøve


Helhedsindtryk

En Landseer skal se du som en stor, stærk og harmonisk bygget hund. Især for hannernes vedkommende virker den mere langbenet end den sorte Newfoundland

Hoved



Hovedets hud er uden folder, med kort og fin pels. Hovedformen er markant præget og giver et ædelt udtryk

Skalle

Bred og substansfuld. Nakkeknuden er veludviklet

Stop

Tydeligt, men ikke så stejlt eller udpræget som hos St. Bernhardshund

Næse

Sort pigmenteret

Næseparti

Målt lige foran stoppet har næsepartiet samme længde som dybde

Læber

Tørre, sort pigmenterede. Overlæben, der er så stram som muligt og uden savlen, skal dække underlæben let

Kinder

De moderat udviklede kinder går jævnt over i næsepartiet

Kæber, bid

Saksebid

Øjne


Middelstore, moderat dybtliggende. De er brune til mørkebrune, men lysebrune kan tolereres. Blikket er venligt. Øjenåbningen er mandelformet, uden synlig bindehud. Udtalt lyse øjne (svovlgule eller grågule) er en fejl, ligeledes for tætsiddende øjne

Øre

Middelstore, kan nå til den inderste øjenkrog, hvis de holdes fremefter. De er trekantede med noget afrundet spids. Ansat højt på skallen, men ikke for langt tilbage, og båret glat og tæt ind til hovedets sider. Behåringen er fin og kort, kun ved den bageste del af ørets basis ses længere hårfrynser

Hals

Halsen, hvis tværsnit er ikke helt rundt, men let ægformet, hæver sig muskuløs og med bred nakke fra skulder-brystpartiet op mod hovedet. Hos en harmonisk bygget hund udgør halsens længde fra nakkeknude til manke omtrent 75 til 80% af hovedets længde fra nakkeknude til næsespids. Udpræget løs hud ved struben og under halsen (Wamme) er uønsket

Krop

Kropslængden fra manke til halerod svarer omtrent til den dobbelte hovedlængde. Fra skuldrene til krydset er kroppen bred og kraftig

Ryg

Stram og lige

Lænd

Muskuløs

Kryds

Bredt, smukt afrundet mod siderne og bagud på grund af den fyldige muskulatur

Bryst


Mellem de meget muskuløse skuldre er brystet dybt og bredt med tilsvarende kraftigt hvælvede ribben

Underlinie


Kun let optrukken bug. Mellem bug og lænd ses tydeligt et fladt, let indtrukket flankeparti. Svag ryg, hængeryg, slap lænd og manglende dybde ved de bageste ribben er en fejl, såvel som stærkt optrukken bug

Hale

Kraftig, når højst til lidt under haseleddet, meget tæt og busket behåret, men uden egentlig fane. I ro skal halen i stand bæres lodret nedhængende, evt. med en let bue opefter ved spidsen. Når hunden er opildnet eller i bevægelse, må halen strækkes lige bagud med en let bue opefter ved spidsen. En hale, der er krum eller ringlet op over ryggen er en meget grov fejl

Forpart

Den stærke muskulatur fra skulderpartiet omslutter den kraftige overarm, som med korrekt vinklinger forbundet til underarmens svære knogler, idet forbenene set forfra er fuldkommen lige og har gode muskler. Hele benet er let behængt ned til håndroden

Albuer

Ligger ind mod den dybeste del af brystkassen og er rettet præcis bagud

Bagpart

Skal være kraftig. Bagbenene er helt igennem frit bevægelige og skal have stærke knogler, dækket af kraftige muskler. Bagbenene er moderat behængt

Overlår

Særlig bredt udviklet

Mellemfod

Vildtkløer er meget uønskede og bør fjernes snarest muligt efter fødslen. Kohaset  stilling og mangelfuld vinkling er fejl. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)

Poter

Store og velformede, såkaldte kattepoter. Spredte tæer eller udaddrejede poter er meget uønskede. Tæerne skal være forbundet med en stærk svømmehud, der når ret langt ud mod tåspidserne

Bevægelse


De muskuløse lemmer giver en bevægelse og en gangart, der er let, effektiv og jordvindende.

Pels hårlag



Med undtagelse af hovedet er hårlaget langt, så glat som muligt og tæt, og pelsen føles fin. Under dækpelsen er underulden ikke så tæt som hos den sorte Newfoundland. Let bølgede dækhår langs ryggen og på lårene er ingen fejl. Hvis pelsen børstes mod hårenes retning, skal den selv falde på plads igen

Farve



Pelsens grundfarve er klar hvid, med uregelmæssige, sorte aftegninger over krop og kryds. Hals, forbryst, bug, ben og hale skal være hvide. Hovedet er sort. Som mål for avlen gælder et hvidt næseparti med en hvid, symmetrisk og ikke for bred, gennemgående blis. Småpletter, der endnu forekommer i den hvide grundfarve, regnes ikke som fejl, men bør dog fjernes gennem avlen

Størrelsen


Skulderhøjden hos racen kan variere således

Hos hanner gennemsnitlig mellem 72 og 80 cm.

Hos tæver gennemsnitligt mellem 67 og 72 cm.

Mindre afvigelser over eller under disse mål skal tolereres

Fejl

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen

Dansk Kennel Klubs bemærkning


Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl