Landseeren

 

Nana (2 år)

LANDSEEREN

 

Landseeren hører også i dag til de meget sjældne og desværre ukendte hunderacer. I 2014 havde Dansk Hundegister registreret knapt 250 Landseere i alt. Vi har ikke vores egen specialklub, men hører under klubben for Hyrde, Kvæg og Gårdhunde uden specielklub (KHKG).

 

Landseeren er kendt for sit meget venlige sind og sin tillidsfuldhed - også over for fremmede - og for sin glæde for og omsorg over for børn. Den har så blidt et udtryk, at alle tør komme hen til den og klappe den selvom der er så stor. Landseeren har en uforbeholden glæde for mennesker og er ganske kontaktsøgende. Den befinder sig bedst lige præcis der, hvor dens mennesker er. Også den fysiske kontakt er vigtig; Landseeren er en kælen hund, og kunne den kravle på skødet, gjorde den det gerne, men med hannernes op til ca. 70 kg. er det lige i overkanten.

 

Nøgleord som tolerant og tålmodig gør, at landseeren ikke bare går godt i spænd med mennesker, men også med andre hunde og dyr i det hele taget. Den kan dog godt finde på at tage en muldvarp eller lignende, men noget udpræget jagtinstinkt har den ikke, og derfor strejfer den heller ikke.

 

Generelt er landseeren meget rolig inden døre - men ude vil den meget gerne være med til at lave noget. Den vil gerne bruges; du kan tydeligt mærke at det er en arbejdshund. Kørsel med vogn, svømning, vandapportering og apportering på land er oplagte beskæftigelsesmuligheder for en landseer. Med hensyn til apportering skal man ikke være nervøs for, at den ødelægger noget, da den har et meget "blødt bid". Den er jo skabt til at trække f.eks. mennesker i land, og dem må den jo af gode grunde ikke tygge i.

 

Selv om landseeren, som nævnt, gerne vil have opgaver, er den ikke voldsomt motionskrævende. Et par daglige gåture og lidt leg/aktivitet i haven tilfredsstiller dens behov.

 

Landseeren er ret nem at opdrage. Den vil gerne lære og er meget kontaktsøgende til føreren. Den opfatter hurtigt, hvad du vil have den til, og tingene sidder hurtigt fast. Under opdragelse og træning er det vigtigt at tage hensyn til racens blide temperament. Hvis du begynder at råbe og skælde ud, bliver den meget ked af det. Så vil den ikke være med - men vender ryggen til og går sin vej. Med venlig træning og ros kan du derimod få den til hvad som helst.

 

(Kilde: HUNDEN 117. Årgang - NR. 10 - Oktober 2007)